Vej-eu.dk - Vejen som arbejdsplads - TRIN III
KOMMENDE KURSERKURSUSOVERSIGTNYHEDERUNDERVISEREOM
  SØG
DATO20. - 21. november 2017 PRISKr. 7.900,00 inkl. overnatning
PRISEN ER EKSKLUSIVE MOMS
STEDComwell Sorø, Sorø FRISTGennemført
TID9:.0 - 16.00 DAGE2
ANTAL21 deltagere LEDIGE 2 pladser
KONTAKTBente Bauer
beba_k@vej-eu.dk, 92447211
Vejen som arbejdsplads - TRIN III
Print
- få et praktisk grundlag for at planlægge og udføre trafikafviklingsplaner
Udbytte af kurset
Deltagerne får et praktisk orienteret grundlag til planlægning af trafikafvikling ved større vejarbejder via præsentationer og øvelsesopgaver.
Det lærer du
Kurset har fokus på grundlaget for planlægning af større vejarbejder herunder projektering af trafikafviklingsplaner, afmærkningsplaner og omkørselsplaner, og der undervises bl.a. i følgende emner:
  • Forudsætninger for planlægningen
  • Ulykkestal
  • Arbejdsmiljø og beskyttelsesniveauer
  • Trafiksikkerhed
  • Trafikværn og påkørselsdæmpere
  • Fremkommelighed og kapacitet
  • Trafikdata
  • Kapacitets- og kø-beregning
  • Midlertidige signalanlæg

På førstedagen præsenteres forudsætninger for planlægningen herunder relevante definitioner, love, bekendtgørelser samt eksempler på politiske, juridiske og tekniske rammer.

Desuden drøftes arbejdsmiljøet i grænseområdet mellem trafikområde og arbejdssted herunder beskyttelsesniveauer med egnede sikkerhedsforanstaltninger for vejarbejdere mod vejtrafikken.

Endvidere gennemgås trafiksikkerhedsmæssige emner som placering af adgangsveje og nødpladser, højdebegrænsningsportaler samt vejgeometri herunder fri bredde, fri højde og s-kurver.

På andendagen gives en grundig introduktion til fremkommelighed og kapacitet med tilhørende øvelser herunder udtræk af trafikdata fra iMastra; omregning af tællinger til trafikdata; kapacitets- og kø-beregninger i DanKap; omkørselsruter samt spærretider.

Desuden præsenteres emner indenfor grundlæggende signalteknik med tilhørende øvelser herunder ventetider, rømningstider og dimensionering af signalgruppeplaner.
Sådan er kurset
Lektionerne består af foredrag og øvelsesopgaver. Der er ikke eksamen, men deltagerne får et kursusbevis.
Deltagere
Kurset retter sig mod medarbejdere hos kommunale, private og statslige bygherrer, vejmyndigheder, rådgivere, entreprenører og ledningsejere, som fx fører tilsyn eller udarbejder tegninger, kø-beregninger, planer for sikkerhed og sundhed e.lign.
Undervisere
Kursusleder er Ingeniør Ulrik Sillesen, Vejdirektoratet. Øvrige undervisere er Fagansvarlig Arbejdsmiljøkoordinering Allan Rahn Svendsen, Vejdirektoratet og Civilingeniør Steen Merlach Lauritzen, Vejdirektoratet.
Specielle forhold

Du skal medbringe computer til øvelsesopgaver.

Kurset forudsætter, at man har bestået Vejen som arbejdsplads TRIN I, og desuden anbefales det at have gennemført TRIN II. OBS! AMU kurset Vejen som arbejdsplads svarer IKKE til Vejen som arbejdsplads TRIN I.

Har du ikke fornyligt beskæftiget dig med vejreglerne, anbefales det at genlæse håndbog om Afmærkning af vejarbejder m.m. samt det øvrige kursusmateriale inden kurset.

TRIN III er ikke et certifikat kursus og skal derfor ikke fornyes.

Læs Vejdirektoratets krav til kursusdeltagelse her

Har du spørgsmål til hvilket trin du skal vælge på Vejen som arbejdsplads, kan du læse her.

Svar på ofte stillede spørgsmål.

Læs i beskrivelsen HER, hvad der behandles/berøres på TRIN I, TRIN II og TRIN III.

KONTAKT VEJ-EU
Sekretariatet
Bestyrelsen
Trainees
VEJ-EU  |  Guldalderen 12  |  2640 Hedehusene  |  Tlf.: 7217 0217  |  CVR: 86632012  |  EAN: 5790001900410  |  faktura@vej-eu.dk  |  info@vej-eu.dk