- Lær om sikker udformning af eksisterende veje |
Hvad er trafiksikkerhedsinspektion?
Trafiksikkerhedsarbejdet består af to hovedprincipper: Ulykkesbekæmpelse og ulykkesforebyggelse. Dette kursus er målrettet ulykkesforebyggelse.
Trafiksikkerhedsinspektion er en metode til systematisk at forebygge trafikulykker og alvorlige personskader på eksisterende veje. En grundig besigtigelse er et meget centralt element i arbejdet med trafiksikkerhedsinspektion. Metoden er et supplement til ulykkesbekæmpelse ved f.eks. sortplet- og grå strækningsanalyser.
Trafiksikkerhedsinspektionen kan gennemføres både med og uden kendskab til politiregistrerede ulykker. |
Udbytte af kurset |
På kurset lærer du at bruge en systematik, som med baggrund i metoden for trafiksikkerhedsinspektion sætter dig i stand til at forbedre trafiksikkerheden på eksisterende veje.
Deltageren bliver således i stand til at vurdere relevante forhold ved vejens udformning, indretning og udstyr, som med fordel kan forbedres trafiksikkerhedsmæssigt.
Deltageren bliver i stand til selv at kunne gennemføre en trafiksikkerhedsinspektion eller være en kompetent bestiller af en. |
Det lærer du |
Du får en grundig introduktion til metoden for trafiksikkerhedsinspektion, som beskrevet i håndbogen fra oktober 2014.
Der ud over får du viden om:
» | Udpegning af typiske trafiksikkerhedsproblemer på veje i drift
| » | Løsninger på trafiksikkerhedsproblemer på veje i drift
| » | Prioritering af trafiksikkerhedsproblemer på veje i drift
| » | Differentieret udpegning af veje i drift til trafiksikkerhedsinspektion
| » | Du får gode råd til værktøjer, til afrapportering og implementering af inspektionens resultater
|
Du får på kurset mulighed for praktisk at afprøve metoden for trafiksikkerhedsinspektion ved en gennemgående gruppeopgave.
Kurset omhandler både veje i byer og veje i åbent land.
|
|
Sådan er kurset |
Kurset er baseret på foredrag, opgave i grupper og diskussion.
Som en del af kurset gennemføres en besigtigelse af en eller flere strækninger, hvor kursusdeltagerne kan afprøve værktøjerne i praksis.
Du SKAL medbringe en gul refleksjakke eller refleksvest, da en del af kurset foregår som gruppeopgave med besigtigelse af veje.
Endvidere kan du med fordel medbringe en bærbar pc og et digitalt kamera (eller bruge din smartphone) til gruppeopgaven. |
Deltagere |
Kurset henvender sig til ingeniører og andre ansatte i tekniske forvaltninger (herunder driftsområdet) samt rådgivere med arbejdsopgaver forbundet med planlægning for eller drift af veje.
Kurset forudsætter kendskab til trafiksikkerhedsområdet. Det er således en forudsætning, at du arbejder med trafiksikkerhedsområdet. Kurset udbydes derfor på "udvidet niveau".
Du må gerne være trafiksikkerhedsrevisor og/eller have erfaring med drift af veje. |
Undervisere |
Kursusleder er Trafiksikkerhedsrevisor Steen Eisensee, SE Trafik ApS. Øvrig underviser er Trafiksikkerhedsrevisor Jesper Mertner, COWI A/S. |
Specielle forhold |
Du SKAL medbringe en gul refleksjakke eller refleksvest, da en del af kurset foregår som gruppeopgave med besigtigelse af veje.
Det forventes, at kurset udbydes hvert år. Kursusudbud vurderes dog løbende i forhold til efterspørgsel.
Relaterede kurser:
|
|