Vej-eu.dk - Konfliktstudier og videoanalyse
KOMMENDE KURSERUNDERVISEREBETALING MMNYHEDEROM VEJ-EU
  SØG
DATO2. - 3. oktober 2019 PRISKr. 8.900,00 inkl. overnatning
PRISEN ER EKSKLUSIVE MOMS
STEDHotel Opus Horsens, Horsens FRIST30. august 2019
TIDOnsdag den 2. oktober: 09.00 - 21.15
Torsdag den 3. oktober: 09.00 - 16.00
DAGE2
ANTAL20 deltagere LEDIGE 20 pladser
KONTAKTAnn Charlott Veber
anv_k@vej-eu.dk, 20604836
Konfliktstudier og videoanalyse
Print
Analysér trafiksikkerheden før uheldet sker

Hvad er konfliktstudier?

Konfliktstudier anvendes til at identificere og analysere nærved-uheld. Teknikken kan bruges til at analysere trafikanternes adfærd og vejtekniske problemer, fx i et kryds. Teknikken giver desuden mulighed for at evaluere, hvordan trafiksikkerhedstiltag og ændringer i vejmiljøet påvirker trafikanternes adfærd og antallet eller typen af nærved-uheld.

Udbytte af kurset
På kurset får du viden om og teknikker til at foretage trafiksikkerhedsanalyser på baggrund af konfliktstudier og videoanalyse, så du kan undersøge trafiksikkerheden på lokaliteter hvor der kun er registreret få uheld. Metoden gør det muligt at vurdere effekten af trafiksikkerhedstiltag uden at vente adskillige år, som det er tilfældet ved brug af registrerede uheld.

Du tager fra kurset med praktisk erfaring i at bruge konfliktstudier og videoanalyseprogrammet RUBA og får på kurset mulighed for at medbringe egne videodata og derved arbejde på et konkret projekt.

Det lærer du
I løbet af kurset kommer vi igennem:
»Hvad er konfliktstudier, og hvilke fordele er der ved metoden?
»Udpegning af trafikkonflikter
»Hvordan du kan gennemføre konfliktstudier og bruge resultaterne i trafiksikkerhedsarbejdet
»Hvad er videoanalyse, og hvordan kan det bruges til trafikanalyser?
»Hands-on erfaring med brugen af RUBA, som er et gratis (open source) videoanalyseværktøj til trafik- og adfærdsanalyser
»Videooptagelser af trafik, herunder GDPR og tips til indsamling af gode videodata
»Hvor mange timers optagelser/hvor mange konflikter er der behov for til en god analyse?
Sådan er kurset
Kurset er en blanding af:
»Oplæg og diskussioner
» Løbende øvelser med inddragelse af deltagernes egne cases/projekter
» Hands-on opgaver med videoanalyseværktøjet RUBA
Du kan medbringe dine egne videoer til videoanalysen, så du kan arbejde på en konkret problemstilling om trafiksikkerhed/trafikantadfærd fra dit arbejde.

Anbefaling til videoer: gerne filmet oppefra, min. 640x480 pixels, uden store rystelser, samlet længde på min. 2-3 timer. Der kan fx bruges alm. videokameraer, termiske kameraer eller trafikkameraer. Ellers kan du vælge mellem kursets videoer, der kan bruges til at afprøve RUBA til forskellige analyser – f.eks. tællinger, rødkørsel, konfliktstudier og adfærdsstudier.

Deltagere
Kurset henvender sig til ingeniører, trafikplanlæggere og andre, som arbejder med trafiksikkerhed i en vejforvaltning eller en rådgivende virksomhed. Det er en fordel, at du har praktisk erfaring med trafiksikkerhedsarbejdet og viden om trafiksikkerhed. Kurset udbydes derfor på ”udvidet niveau”.
Undervisere
Kursusleder er Postdoc Tanja Kidholm Osmann Madsen, AAU. Øvrig underviser er Civilingeniør Charlotte Tønning, AAU.
Specielle forhold
Det forventes, at kurset udbydes hvert andet år. Kursusudbud vurderes dog løbende i forhold til efterspørgsel.
FIND VEJ TIL KURSUSSTED
Fra:
Til:
VEJ-EU  |  Guldalderen 12  |  2640 Hedehusene  |  Tlf.: 7217 0217  |  CVR: 86632012  |  EAN: 5790001900410  |  faktura@vej-eu.dk  |  info@vej-eu.dk