Vej-eu.dk - Tracéring af veje
KOMMENDE KURSERUNDERVISEREBETALING MMNYHEDEROM VEJ-EU
  SØG
DATO11. juni 2020 PRISKr. 4.200,00
PRISEN ER EKSKLUSIVE MOMS
STEDNyborg Strand, Nyborg FRIST6. maj 2020
TID09.00 - 16.00 DAGE1
ANTAL20 deltagere LEDIGE 19 pladser
KONTAKTHanne Tuegaard
hanne@vej-eu.dk, 20604835
Tracéring af veje
Print
Grundlæggende vejgeometri
Udbytte af kurset
Mange danske veje har desværre et dårligt forløb, der kan medføre ringe trafiksikkerhed eller sørgelig æstetik. Det kan skyldes, at vejen oprindelig er anlagt til en hel anden type trafik, end den betjener i dag, eller at den projekterende ikke har været klar over de mulige faldgruber.

På dette kursus gennemgås basis for vejgeometri og tracéring, så du bliver i stand til at vurdere kvaliteten af et vejprojekt.

Det lærer du
Du lærer teorien bag valg af vejkurveradius og betydningen af vejens tracé, som er kombinationen af linjeføring og længdeprofil.

Desuden behandles forskellige elementer i en vejs tværprofil.

Med udgangspunkt i den viden får du værktøjer til at vurdere, om et vejprojekt vil resultere i en trafikfarlig eller uskøn vej.

Sådan er kurset
Kurset består af én kursusdag. Der veksles på dagen mellem faglige oplæg og miniworkshops, hvor der tages udgangspunkt i konkrete projekter/cases.

Deltagerne opfordres til selv at medtage eksempler på vejprojekter til diskussion - sendes de 2 uger før kursusstart, vil de kunne indgå i undervisningen.

Undervisningen tager udgangspunkt i lærebogen Grundlæggende vejgeometri, der kan downloades gratis her eller købes i en trykt udgave.

Deltagere
Kurset er målrettet anlægsfolk, trafikplanlæggere, landskabsarkitekter og andre, der har brug for en stærkere faglig forståelse for baggrund og udfordringer ved design af nye veje.
Undervisere
Kursusleder er Civilingeniør Marianne Rask, Vex-consult. Øvrig underviser er Teknisk assistent Jette Voigt, Vejdirektoratet.
FIND VEJ TIL KURSUSSTED
Fra:
Til:
VEJ-EU  |  Guldalderen 12  |  2640 Hedehusene  |  Tlf.: 7217 0217  |  CVR: 86632012  |  EAN: 5790001900410  |  faktura@vej-eu.dk  |  info@vej-eu.dk