Vej-eu.dk - Anlægsjura - AB-certicering i mangler, ekstrakrav og forsinkelse
KOMMENDE KURSERUNDERVISEREBETALING MMNYHEDEROM VEJ-EU
  SØG
DATO2. marts 2021 PRISKr. 4.250,00
PRISEN ER EKSKLUSIVE MOMS
STEDQuality Hotel Høje Taastrup, Tåstrup FRIST1. februar 2021
TID09.30 - 16.00 DAGE1
ANTAL25 deltagere LEDIGE 25 pladser
KONTAKTAnn Charlott Veber
anv_k@vej-eu.dk, 20604836
Anlægsjura - AB-certicering i mangler, ekstrakrav og forsinkelse
Print
Få overblik over de væsentligste ændringer i det nye AB-system, og hvad disse ændringer betyder i praksis.
Udbytte af kurset
Forsinkelse, ekstrakrav og mangler er centrale elementer i de fleste byggesager, og vi vil derfor give dig et solidt indblik i de nye juridiske regler herom. På kurset vil du, som en af de første, få viden om, hvilken betydning det nye AB-system vil have for dig og din hverdag i bygge- og anlægsbranchen. Kurset tager udgangspunkt i både bygherrens, rådgiverens og entreprenørens synsvinkel. Vi vil fremhæve faldgruber, og du vil blive klædt på til at håndtere konsekvenserne af de nye aftalevilkår.
Det lærer du
Det nye AB-system anbefales anvendt fra den 1. januar 2019. Dette kursus vil gå i dybden med reglerne om forsinkelse, ekstrakrav og mangler med udgangspunkt i det nye AB-system, og du har således nu mulighed for at være en af de første til at få overblik over de væsentligste ændringer, og hvad disse ændringer betyder i praksis. Kurset vil give dig en god forståelse for reglerne om forsinkelse, ekstrakrav og mangler og vil klæde dig på til at håndtere relevante problemstillinger, der kan opstå i relation til forsinkelse, ekstrakrav og mangler. Du vil blandt andet blive skarpere på følgende nøglepunkter:
» Entreprenøren og bygherrens ansvarspådragende forsinkelse
» Hvornår og hvordan tidsfristforlængelser påberåbes
» Dagbøder
» Forcering og andre overvejelser i denne forbindelse
» Hvornår der foreligger ekstraarbejder og ekstrakrav
» Bevisbyrden i relation til ekstraarbejder
» Hvornår der foreligger mangler, og hvordan de påberåbes og bevissikres
» Ansvarsbegrænsninger
» Reklamation
» Manglernes betydning i forbindelse med byggeriets aflevering
» Entreprenørens afhjælpningspligt
» Ophør af entreprenørens mangelansvar
» Tvistløsning
» Voldgiftspraksis
Sådan er kurset
Kurset går i dybden med det nye AB-system, de væsentligste ændringer vedrørende forsinkelse, ekstrakrav og mangler, og hvad disse ændringer betyder i praksis. Kurset søger gennem præsentation og diskussion at gøre dig skarpere på udvalgte nøglepunkter. Du vil få chancen for at diskutere entrepriseretten med udgangspunkt i de praktiske situationer, som du kender fra din hverdag.
Deltagere
Kurset henvender sig navnlig til rådgivere, bygherrer, entreprenører og andre, som har interesse i at blive sat ordentligt ind i det reviderede AB-system.
Undervisere
Underviser er Advokat Simon Heising, Nexus Advokater ApS.
FIND VEJ TIL KURSUSSTED
Fra:
Til:
VEJ-EU  |  Guldalderen 12  |  2640 Hedehusene  |  Tlf.: 7217 0217  |  CVR: 86632012  |  EAN: 5790001900410  |  faktura@vej-eu.dk  |  info@vej-eu.dk