Vej-eu.dk - Trafiksikkerhed - ulykkesbekæmpelse
KOMMENDE KURSERBETALING MMNYHEDERUNDERVISEREOM
  SØG
DATO16. - 17. maj 2018 PRISKr. 8.100,00 inkl. overnatning
PRISEN ER EKSKLUSIVE MOMS
STEDHotel Vinhuset, Næstved FRISTGennemført
TIDOnsdag den 16. maj: 08.30 - 20.00
Torsdag den 17. maj: 08.00 - 17.00
DAGE2
ANTAL25 deltagere LEDIGE AFLYST
KONTAKTAnn Charlott Veber
anv_k@vej-eu.dk, 20604836
Trafiksikkerhed - ulykkesbekæmpelse
Print
- lær at analysere ulykker og vælge tiltag

Hvad er ulykkesbekæmpelse?
Trafiksikkerhedsarbejdet består af to hovedprincipper: Ulykkesbekæmpelse og ulykkesforebyggelse. Dette kursus er målrettet ulykkesbekæmpelse.

Ulykkesbekæmpelse er baseret på oplysninger om ulykker, som politi og evt. skadestuer registrerer. På baggrund af disse registreringer kan ulykkesbelastede lokaliteter udpeges, analyseres og relevante vejtekniske tiltag vurderes.

Et vigtigt element i ulykkesbekæmpelsen er også at kunne vurdere, hvordan du får mest mulig trafiksikkerhed for pengene. Vurdering og sammenligning af effekten ved forskellige tiltag indgå i prioriteringen af, hvilke tiltag det bedst kan betale sig at gennemføre.
Udbytte af kurset
På dette kursus lærer du en arbejdsmetode, der sætter dig i stand til at udpege kryds og strækninger, hvor det kan betale sig at lave trafiksikkerhedsforbedrende tiltag.

Du lærer at analysere ulykkesbilleder, opstille hypoteser og udarbejde forslag til trafiksikkerhedsløsninger samt at vurdere effekten af disse.

Kurset er et værktøjskursus, hvor du bliver introduceret til nyeste viden og tilgængelige teknikker til ulykkesbekæmpelse med vej- og trafiktekniske midler.
Det lærer du
På kurset får du bl.a. kendskab til:
»Udpegning af sorte pletter, grå strækninger og temaer
» Ulykkesanalyse
» Opstilling af ulykkeshypoteser
» Besigtigelse af ulykkesbelastede steder
»Valg af løsningsforslag i kryds og på strækninger
» Forhåndsvurdering (skønnede ulykkesbesparelser)
» Forrentning og prioritering af forslag
Sådan er kurset
Kurset består af oplæg, diskussioner og gruppearbejde. Alle oplæg understøttes af gennemgående regneeksempler.

I en gennemgående gruppeopgave tages udgangspunkt i et konkret ulykkesbelastet sted med besigtigelse og gennemgang af ovennævnte punkter, afsluttende med fremlæggelse af løsningsforslag og vurdering af forventet ulykkesbesparelse.
Deltagere
Kurset henvender sig til planlæggere og projekterende ingeniører, arkitekter, mellemteknikere og politi, som har erfaring med trafiksikkerhed og vej- og trafikplanlægning fra tekniske forvaltninger, rådgivende firmaer og politiet.

Kurset forudsætter kendskab til trafiksikkerhedsområdet. Det er således en forudsætning, at du arbejder med trafiksikkerhedsområdet. Kurset udbydes derfor på "udvidet niveau".
Undervisere
Kursusleder er Fagkoordinator Winnie Hansen, Vejdirektoratet. Øvrig underviser er Fagkoordinator Morten Klintø, Vejdirektoratet Næstved.
Specielle forhold
Det forventes, at kurset udbydes hvert 2. år. Kursusudbud vurderes dog løbende i forhold til efterspørgsel.

Relaterede kurser:
Kurset bygger videre på Trafiksikkerhed - grundkursus

Kurset er bl.a. relateret til:
» Grå strækningsanalyser og temaanalyser (Nyt kursus - kommer snart)
» Trafiksikkerhedsopgaver - som bestiller (Nyt kursus - kommer snart)
» Effektberegning og evaluering (Nyt kursus - kommer snart)

VEJ-EU tilbyder desuden kurser om ulykkesforebyggende trafiksikkerhedsarbejde:
» Trafiksikkerhedsinspektion
» Trafiksikkerhedsrevision (kommer snart)
FIND VEJ TIL KURSUSSTED
Fra:
Til:
VEJ-EU  |  Guldalderen 12  |  2640 Hedehusene  |  Tlf.: 7217 0217  |  CVR: 86632012  |  EAN: 5790001900410  |  faktura@vej-eu.dk  |  info@vej-eu.dk