Vej-eu.dk
KOMMENDE KURSERUNDERVISEREBETALING MMNYHEDEROM VEJ-EU
  SØG
Successen gentages - tilmeld dig konferencen om håndtering af vejvand
17. december 2018
Har du problemer med at få forhandlet efteruddannelse på plads? Få 5 tips til, hvordan du gør:



1) PRIORITÉR DINE ØNSKER

Lav en prioriteret liste med de efteruddannelsesønsker, du har. Overvej samtidig dit ønskescenarie, hvad du som minimum SKAL opnå, og hvad der rent faktisk er realistisk for dig at opnå.


2) TÆNK MUS-SAMTALEN IND
MUS-samtalen er det ideelle sted at drøfte efteruddannelse med din leder, fordi det i forvejen er her, I snakker fremtid for dig og arbejdspladsen. Tænk derfor over at fremlægge dine idéer og overvejelser for din efteruddannelse under samtalen.


3) FREMHÆV DINE RESULTATER
Det er desværre ikke altid, at din leder har et grundigt indblik i dine opnåede resultater. Det kan derfor være en fordel for dig at fremhæve og synliggøre dine gode resultater under forhandlingen.


4) SÆT DIG I DIN LEDERS STED
Inden du går ind og forhandler med din leder, kan det være en rigtig god idé at stikke en finger i jorden og fornemme, eksempelvis hvilken økonomisk eller branchemæssig situation din leder og virksomhed står i. Det kan fx være, at der i øjeblikket sker en voldsom teknologisk udvikling i din branche, som det er vigtigt at være opdateret på, eller at virksomheden lige har brugt en masse penge på et nyt IT-system, hvorfor der måske ikke er så mange penge i kassen til resten af året. Ved at sætte dig ind i disse ting, vil du på et bedre grundlag kunne give konkrete eksempler på, hvordan din efteruddannelse kan bidrage positivt til virksomheden.


5) OVERVEJ DIN FORMIDLING OG FREMTONING
Når du forhandler efteruddannelse ̶ eller forhandler i det hele taget ̶ er det meget vigtigt også at tænke på din formidling. Mundtligt kan du eventuelt gøre brug af stærkt sprog, såsom: "Jeg har brug for efteruddannelse" eller lign., naturligvis uden at forlange eller kræve. Det falder sandsynligvis ikke i god jord. Også din kropslige fremtroning vil have indflydelse på udfaldet af din forhandling, så sørg for at indtage rummet med selvtillid og engagement via dit kropssprog og din fremtoning. Har du tendens til at sidde med armene over kors, så prøv at lade være, da krydsede arme virker afvisende.


... og husk så i øvrigt på ikke at være bange for at få et nej. Spørg gerne ind til, hvorfor du får afslag, og hvad det indebærer, da det kan åbne en ny vinkel på forhandlingen og måske alligevel resultere i, at du får godkendt dine fremtidige efteruddannelsesplaner.


God fornøjelse!
KONTAKT VEJ-EU
Sekretariatet
Bestyrelsen
Trainees
VEJ-EU  |  Guldalderen 12  |  2640 Hedehusene  |  Tlf.: 7217 0217  |  CVR: 86632012  |  EAN: 5790001900410  |  faktura@vej-eu.dk  |  info@vej-eu.dk