Arbejdsmiljø

Vis kurser

Arbejdsmiljø

- fordi vi skal passe på hinanden.

En af de helt store udfordringer, når veje og anden infrastruktur skal anlægges eller vedligeholdes, er, at trafikanter og politikere ønsker høj fremkommlighed. Det ønske deler de fleste, men medarbejderne i anlægs- og driftsafdelingerne, rådgivere, politiet samt de entreprenører, der arbejder på vejene, skal også tage hensyn til høj sikkerhed for trafikanter og det bedste arbejdsmiljø for vejarbejderne. Det er disse ofte modstridende hensyn, der skal forenes, og det sker ved at kommunikere klart og præcist til alle involverede interessenter - trafikanter, medarbejdere og ikke mindst politikere.

Vi skal fortsat sikre en høj fremkommelighed og sikkerhed for alle samt et godt arbejdsmiljø for vejarbejderne. Godt arbejdsmiljø samt god kommunikation og projektledelse i forbindelse med anlægs- og driftsprojekter på veje, stier og i byrummet, er helt central for at opnå succes og dermed både undgå uheld og konflikter, eller dårlig stemning i forhold til diverse interessenter.

Det kræver, at vi tænker i nye løsninger i forhold til fx ny viden og teknologi samt måden, vi trafikregulerer og afmærker på, dels at vi gennem god og målrettet kommunikation er i stand til at motivere trafikanterne til at respektere reguleringer og afmærkninger.

Vores kurser og konferencer har fokus på, at:

  • Uddanne medarbejderne i hvordan de kan sikre godt arbejdsmiljø og høj sikkerhed i forbindelse med vejarbejde
  • Dele nyeste teknologi og viden inden for arbejdsmiljø og sikkerhed
  • Klæde projektlederne på med vigtige adfærdsregulerende kommunikationsværktøjer, der skaber større forståelse og motivation blandt alle involverede interessenter, fx beboere og trafikanter, der bliver påvirket af vejarbejder og ikke mindst politikere.


Vores kurser er for alle projektledere og teknikere, der gerne vil kompetenceudvikles til at kunne kommunikere mere effektivt i både store og små anlægs- og driftsprojekter. Kurserne er udviklet, så du som deltager lærer at bruge nogle enkle værktøjer, der gør dig i stand til at arbejde med henholdsvis arbejdsmiljø samt trafik- og adfærdskommunikation, så snart du er tilbage på kontoret.

Du får blandt andet mulighed for at afprøve din nye viden og tilegnede værktøjer på konkrete projekter fra dit daglige arbejde, ligesom der på vores kurser tages udgangspunkt i andre konkrete anlægs- og vedligeholdsprojekter. Vi kan bl.a. trække på erfaringer fra nogle store anlægsprojekter, der er blevet løst med succes de seneste par år.

Vi laver også gerne, i samarbejde med jer, et kursus specielt tilpasset til jeres virksomhed, hvis I fx har behov for at udvikle jeres helt egen kommunikationsstrategi ift. både interne og eksterne interessenter, herunder fx borgere og politikere. 


For yderligere information kontakt:

Hanne Tuegaard 
Tlf. 20 60 48 35
hanne@vej-eu.dk

Kursustitel Dato Varighed Sted

De nyeste artikler fra Trafik & Veje om Arbejdsmiljø